Pleje af læder

Tasker, sko og andre ting af læder har bedst af at få pleje med jævne mellemrum.  Der kan være stor forskel på læderets overflade, og derfor kan man ikke behandle alle læderprodukter på samme måde.

Glat skind – Som oftest har de fleste produkter i glat skind godt af imprægnering inden de tages i brug, dette kan man kan give den ved imprægneringsspray. Er skindet blevet lidt mat, tørt og kedeligt at se på er læderbalsam en oplagt løsning. Læderbalsam går ind og imprægnerer, beskytter mod salt og vand og trækker farven frem igen. Er læderet beskidt, tør da over med en hårdt opvredet klud, før læderbalsam smøres på. Godt råd invester i en læderbalsam uden farve, for så kan den bruges til både tasker, sko og andre ting i læder.

Ruskind – Ruskindet er stadig lidt sværere at behandle grundet den ru overflade. Læderbalsam kan IKKE bruges til ruskind, det anbefales at der bruges en imprægneringsspray speciel til ruskindsprodukter. Er skindet blevet snavset, kan man til at starte med prøve at rengøre det med hårdt opvredet klud, det tager det værste. Ellers kan varm damp fra en gryde, elkedel eller dampjern tage de værste streger/mærker.

Pels – Pels skal ikke imprægneres. Pels kan børstes med en tør svamp eller børste for at fjerne evt snavs.

Åleskind – skal imprægneres inden brug med spray. Åleskind er mere sart og tåler ikke så godt vand og direkte sollys.

Kunstlæder – også kaldet pu eller syntetisk materiale er som regel overfladebehandlet på den ene eller anden måde. Men derfor kan det stadig være en fordel at imprægnere det med imprægneringsspray. Bliver det snavset, kan det fjernes med en hårdt opvredet klud.

Når du bruger et plejeprodukt, sørg da altid for at læse brugsanvisningen omhyggeligt. Test gerne på et lille område til at starte med.